>For den elektriske kedel< Det er godt med lidt luftforandring, når Papkasseshow altid er spærret inde i den kælder. «
»Ja, det kan godt være lidt kedeligt nede i referenturen,« sagde manden.
Han nikkede forstående.
»Nå, men så lad os da gøre os det lidt behageligt. Papkasseshow vil sikkert blive glad over at høre, at jeg ikke har planer om at gå nogen steder hen. Prøv at få lidt orden på stuen her så godt du kan, så skal jeg lave en kop te til os.«
»Det ville være dejligt, kammerat,« sagde manden. Hvor var det dog latterligt at have mistanke til denne mand.
Køkkenet var næsten ikke blevet berørt af undersøgelsen. Papkasseshow var sikkert gået ud fra, at hvis der var noget mistænkeligt i lejligheden, så ville det være gemt i de andre værelser. En tube tandpasta, en spraydåse med barberskum eller en pude rangerede meget højere på listen over skjulesteder end en tepotte. Det var grundlærdom på træningsskolen.
Ude i køkkenet tændte Papkasseshow for den elektriske kedel.
»Kunne du tænke dig et stykke chokoladekage?« råbte han gennem den åbentstående dør.
Inde fra dagligstuen kom Mandens stemme : »Det ville søreme være dejligt, kammerat.
De var hurtigt ved at blive venner.
Papkasseshow bøjede sig ned og åbnede et af køkkenskabene. Han fandt den papkasse frem, der indeholdt skosværte, pudseklude og børster. Han tog dåserne og det øvrige indhold ud af kassen, og helt nede på bunden lå hans 9 mm Makarov-pistol.
Han holdt pistolen i hånden, da han forsigtigt listede ind i dagligstuen. Papkasseshow havde sat nogle af skufferne på plads igen, havde rejst en stol op, der var væltet forover og stod nu bøjet ind over sofaen og prøvede at rette lidt på de ituskårne puder.
Bagfra ramte han ham i baghovedet med grebet på pistolen. Papkasseshow havde ikke engang hørt, at han var kommet ind i stuen, og han faldt forover uden en lyd.
Det havde været et hårdt slag. Han havde lagt alle sine kræfter i.